Natureness i Mols Bjerge

Knebel

Natureness er et meditativt sansebad i naturen.

Giv dig selv mulighed for at genfinde din indre ro og harmoni efter en travl hverdag.

Verden over er menneskene ved at genopdage naturens livgivende og helbredende kræfter. Japanske forskere har dokumenteret effekten af ¿skovbadning¿ (shinrin-yoku), hvor træernes fordampning af velduftende olier f.eks. påvirker vores helbred positivt. Mindfulness breder sig efterhånden ud i naturen med god effekt. 

I Natureness arbejder vi os endnu tættere på naturen ved meditativt at opleve med alle vores sanser, og udtrykke og fastholde det, vi sanser, gennem tekst eller tegning. Samtidig falder sindet til ro og vi genvinder vores indre harmoni og glæde over at være til.

Velkommen til!

Hver anden torsdag (i lige uger) kl. 17 ¿ 19 guider vi inde midt i de dejlige Mols Bjerge.

Vi starter med at gå op ad og få pulsen lidt i vejret.

Derefter guider vi en naturmeditation, for at du kan finde ind i omgivelserne.

Så arbejder vi i stilhed med iagttagelse af omgivelserne, og udtrykker det, vi sanser, i tekst eller tegning. Dette arbejde er en øvelse i at være til stede her og nu, samt at få følelsesmæssig kontakt til naturen, som den er på den aktuelle tid af året.

Bag efter udveksler vi erfaringer.

Så går vi en tur med iagttagelse i stilhed i skoven.

Vi slutter af med en kop myntete.

Turen er i alt på ca. 4 km.

Vi medbringer materialer.

Du skal bare medbringe dig selv, samt almindeligt udetøj og vandresko alt efter årstiden.

Skulle vejret være dårligt, tager du en paraply med.

Vi glæder os til at se dig ved Skovbjerget, Mols Bjerge.

Du kan kopiere og sætte disse tal i GPS¿en: ¿56.2179, 10.5538¿ for at finde frem, og du får også tilsendt en kørevejledning på e-mail efter tilmelding på www.natureness.dk .


Med venlig hilsen

Jens E. M. Mikkelsen

Natur- og miljøteknolog, stressvejleder og mindfulnessunderviser

Anne K. M. Mikkelsen

www.natureness.dk 

Year 2019 - 01-01 til 31-12 Voksen (15 - 99)
Billet 150
Book her
Ankomst/Afrejse
1