Eksklusiv høstmiddag

En gentænkt høstfest i historiske omgivelser, sætter fokus på potentialet i lokalområdets mange kvalitetsfødevarer, når Danmarks største kokketalenter præsenterer en eksklusiv Norddjurs-gourmetmiddag.

Norddjurs er et overflødighedshorn af enestående smagsoplevelser og fødevarer af allerhøjeste kvalitet, og gæsterne til dette arrangement vil blive præsenteret for en menu særligt udviklet til lejligheden af deltagere fra de Danske Kokkelandshold under kyndig ledelse af Per Mandrup. Den overdådige festmiddag vil blandt andet bestå af en række nyudviklede lokale signaturprodukter, der aldrig tidligere er blevet serveret.


MENU
Forret: Lokal fjæsing fra Bønnerup havn, tilberedt med smag af hav og strand, serveret som en kold ret.
Mellemret: Fjordrejer, krabber og jomfruhummer danner grundlaget for denne lune ret fra Michelin-kokkens hånd.
Hovedret: Djurslandsgrisen og geden fra Stenalt i skøn harmoni, garneret med syltet løg fra Madens Hus og krydderurter fra haven.
Dessert: Havre, honning, nødder, hyldebær, mejeri sammensat af danmarksmesteren i dessert, drysset med et strejf af lokalhistorien i form af tørret og forstøvet kærnemælksvælling.

Glæd jer til at opleve de bedste kokke fra Kokkelandsholdene, årets kokke finalister og vindere af nationale og internationale medaljer, der alle vil være at finde i køkkenet denne skønne dag i august.


PRAKTISK INFORMATION
Arrangementet afholdes lørdag den 12. august, kl. 18.00 – 23.00, i historiske omgivelser på Det Grønne Museum. Undervejs vil kokkene levere et kulinarisk opvisningsshow for øjnene af gæsterne.
Billetter koster kr. 899 (+ billetgebyr) og er inklusiv mad og vinmenu.
OBS: Der tages forbehold for ændringer i menuen.

 

BILLETKØB med overnatning: Ønsker du også at booke med overnatning, kan du finde et stort udvalg af muligheder her på siden. Vælg ønsket ankomst- og afrejsedato, antal personer og deres aldre, hvorefter du vil få vist de muligheder, der er ledige i det ønskede tidsrum. I næste trin finder du aktiviteten ”Gourmetaften”, som du ligeledes skal vælge billetter til. Efter klik på Videre, kommer du til en side, hvor dine personlige oplysninger skal tastes ind. Til sidst betaler du for billetterne og overnatning med dit kreditkort. Billetterne og voucher tilsendes pr. e-mail, når bestillingen er gennemført, ligesom overnatningsstedet modtager en meddelelse om din booking. 

BILLETKØB uden overnatning: Ticketmaster

 

Book her
Ankomst/Afrejse
1
Overskuelig Djursland brochure