På Djursland er alt inden for kort afstand. Det tager ikke lang tid at komme fra Danmarks største rutschebaner i
Djurs Sommerland til en af de mange hvide sandstrande på Djursland. Der er heller ikke langt fra sanselig glaskunst på Glasmuseet Ebeltoft til vilde isbjørne i Skandinavisk Dyrepark.
Du kan også tage på tropeeventyr i Randers Regnskov og opleve søkøer og slanger. Du kan komme tæt på alt lige fra giraffer til geparder i Ree Park Safari og så er der hajer, havkatte og livet under havets overflade i Kattegatcentret – og eksplosive kanoner på Fregatten Jylland, verdens længste træskib.
For slet ikke at tale om de historier, der gemmer sig i Ebeltoft samt Grenaa, og dem der kommer af sig selv efter en vandretur i Nationalpark Mols Bjerge.
Når du er på Djursland, kan alle i familien – både små som store – se frem til store oplevelser og en vildt god tid med hinanden på miniferie, weekendophold eller sommerferie.
Se mere om Djursland, natur, attraktioner og andre oplevelser