Randers Regnskov

Randers C

Gå på opdagelse i den eventyrlige regnskov

Randers Regnskov er et sansebombardement af naturoplevelser. Luften er varm og fugtig og fyldt med lydene fra det mangfoldige dyreliv, der findes her. I trækronerne over dig springer aber rundt og leger, mens flagermus og dovendyr får sig et lille hvil.

Kom HELT tæt på dyrene

I skovbunden arbejder bladskærermyrerne utrætteligt med at slæbe tunge bladstykker ned i deres bo, alt imens søkøerne svømmer roligt rundt, og komodovaranerne daser på en solbeskinnet plet. Mød også vores to fantastiske jaguarer i deres nye anlæg med helt egen pool.

Nyheder og events 2017

I uge 7 åbner vi første del af årets nyhed ”Skoven om natten”, hvor dag bliver til nat og afslører en virkelighed så anderledes, at den næsten overgår fantasien – kom og mød nogle af naturens allermest særprægede skabninger. 
I anden del af årets nyhed ”Templet om natten”, der åbner til påske, kan du gå på opdagelse i et sagnomspundet tempel, hvor endnu flere fascinerende skabninger kommer til syne. 
Den 8/4 slår vi dørene op til DanmarksParken – vores store udendørs park med danske bondegårdsdyr og en kæmpe stor naturlegeplads. DanmarksParken er perfekt for børn og barnlige sjæle i alle aldre.
Af andre nyheder kan nævnes nyt stort udendørs tapiranlæg. Oplev desuden de fantastiske dyr i vores sjove og lærerige formidlingsshow NaturTalent 2017, og tag med på Tropecamp i Randers Regnskov og få en oplevelse for livet.



Book entrébilletter til Randers Regnskov inkl. overnatning her.

Information

Åbent hele året.
Lavsæson 2018 - 02-01 til 23-03 Gratis (0 - 2) Barn (3 - 11) Voksen (12 - 99)
Endags-billet 0 110 175
Årskort 0 195 295
Højsæson 2018 - 24-03 til 21-10 Gratis (0 - 2) Barn (3 - 11) Voksen (12 - 99)
Endags-billet 0 110 190
Årskort 0 195 295
Lavsæson 2018 - 22-10 til 30-12 Gratis (0 - 2) Barn (3 - 11) Voksen (12 - 99)
Endags-billet 0 110 175
Årskort 0 195 295
Book her
Ankomst/Afrejse
1