Djurs Sommerland
Det er sjovere for alle i Nordens største sommerland
Er I til fart, leg og sjov? Så glæd jer til 9 fantastiske temalande, Danmarks bedste rutschebaner, det kæmpestore Vandland og over 60 forlystelser for både små og store legebørn. Kom og oplev en forlystelsespark i verdensklasse, og gå på opdagelse i Danmarks vildeste Dinosaurland - med 25 seje dinosaurer og hele 6 supersjove forlystelser for hele familien.
Dinosaurland er endnu større: 3 kæmpe nyheder
Nye, vildt sjove eventyr venter i det store Dinosaurland. Sus frem og tilbage på ryggen af et kæmpe dinosaurskelet med 70 km/t i SpinOsaurus - Danmark eneste Disk¿o Coaster. Eller spring på de sejeste motorcykler med sidevogn, og flyv gennem hårnålesving i Motorbike Derby. Skal knoglerne have en rundtosset rystetur, så hop i Fossilvaskeren, og bliv snurret godt igennem. Og vil I helt tæt på de 25 vilde dinosaurer, så tag en tur i familierutschebanen, T-Rex Familiy Coaster, eller på jeep safari i Dino Xpedition. Glæd jer også til Dinosaurlegepladsen, hvor ældgamle dinosaurknogler gemmer sig lige under overfladen.
De sjoveste rutschebaner for hele familien
I Djurs Sommerland kan I opleve 8 af Danmarks allersjoveste rutschebaner. Hop ombord i Piraten, der med sin højde på 32 meter og tophastighed på 90 km/t er kåret til en af verdens bedste rutschebaner. Mærk suset, når DrageKongen - Europas hurtigste og længste Family Suspended Coaster - dykker fra 30 meters højde med 85 km/t. Eller spring på Juvelens ATVer, og bliv skudt af sted med op til 85 km/t i Danmarks længste rutschebane! Prøv også familierutschebanerne, Thors Hammer, Den Vilde Hønsejagt og Jungle Rally, hvor selv de yngste vovehalse kan være med.
Mere end 60 forlystelser, kæmpe Vandland og plads til hygge
Der er plads til både sjov og hygge i Djurs Sommerland. Når I har udforsket de 9 temalande og over 60 forlystelser, så tag en hyggestund i en af parkens utallige grønne oaser, eller snup en bid på et af de mange hyggelige spisesteder. I kan få alt fra byg-selv burgere og buffeter til lækre wraps og salater. Glem ikke et besøg i det kæmpestore Vandland, hvor I kan nyde solen ved vandkanten eller få fuld fart på i de mange vandrutschebaner.
Magisk Halloween i efterårsferien
I efterårsferien venter flere uhyggeligt sjove oplevelser, når parken pyntes med over 40.000 græskar, raslende skeletter og ægte hekse. Her kan I prøve alle de sjove forlystelser samt hele to Halloween Haunted Houses: HekseSkolen, som er en fortryllende oplevelse for hele familien, og GræskarFabrikken, hvor skræmmende gys venter om hvert hjørne.
Sjov i verdensklasse
Djurs Sommerland er bogstaveligt talt sjov i verdensklasse. Så tag familien under armen og oplev selv, hvorfor parken blev kåret til Europas Bedste Familiepark i 2019 og Årets Forlystelsespark i Danmark i både 2019, 2020, 2021 og 2022. Husk, når entreen er betalt, har I fri adgang til alle parkens forlystelser.
Sæson 2023: 29. april - 22. oktober.Se åbningstider m.m. på www.djurssommerland.dk
Efterårsferie 2023 - 14-10 til 22-10 | Gratis (0 - 2) | Voksen (3 - 64) | Senior (65 - 100) |
---|---|---|---|
1 dags-billet | 0 | 335 | 295 |
2 dages-billet (Gælder inden for 7 dage) | 0 | 485 | 410 |
Sæsonkort |
Lavsæson 2023 - 29-04 til 18-06 | Gratis (0 - 2) | Voksen (3 - 64) | Senior (65 - 100) |
---|---|---|---|
1 dags-billet | 0 | 299 | 265 |
2 dages-billet (Gælder inden for 7 dage) | 0 | 449 | 380 |
Sæsonkort |
Højsæson 2023 - 19-06 til 23-09 | Gratis (0 - 2) | Voksen (3 - 64) | Senior (65 - 100) |
---|---|---|---|
1 dags-billet | 0 | 335 | 295 |
2 dages-billet (Gælder inden for 7 dage) | 0 | 485 | 410 |
Sæsonkort |