Danhostel Rønde råder over 7 dobbeltværelser og 8 familieværelser med fire senge eller flere. Vandrerhjemmet ligger smukt placeret ved Nationalpark Mols Bjerge og består af to bygninger. Hovedbygningen rummer reception og TV-stue.
Alle værelser har udgang til fælles terrasse med udsigt over Kalø Slotsruin og bugten. Vandrerhjemmet ligger i smukke omgivelser. Frisk luft, skøn natur samt synet af Kaløvig giver fornyet energi til krop og sjæl.
Ikke langt fra vandrerhjemmet finder du Kalø Slotsruin samt en dejlig strand. Med bilen er der ikke langt til Aarhus, Randers eller Ebeltoft. Byer, der tilbyder alt fra golf, museer samt cafe- og shoppingmuligheder.